Alt det praktiske
Skolepenge
Gentofte Gymnasium er et privat gymnasium og du skal derfor betale skolepenge.
De månedlige skolepenge er afhængige af din SU.
I skoleåret 2023-2024:
Der betales skolepenge i 11 måneder fra august til juni.
Hvis du er under 18 år, kan du søge om hel eller delvis friplads. Tilskuddet er afhængigt af husstandsindkomsten og af antal hjemmeboende søskende. Ansøgning fås på kontoret og skal afleveres senest d. 10. september.
SU
Du kan få SU, når du går på 2-årig STX eller HF og er fyldt 18 år. Din uddannelse skal have et ugentligt timetal på minimum 23 timer (15-16 moduler). Alle uddannelser på Gentofte Gymnasium opfylder denne betingelse.
Klik her for at finde oplysninger om SU på www.su.dk under ungdomsuddannelser
Du søger SU ved at logge ind på ”minSU” på nævnte hjemmeside. For at logge ind, skal du have MitID. På siden kan du finde oplysninger om SU-lån, særlige støttemuligheder (f.eks. for enlige med børn) mv.
Du kan kun modtage SU, hvis du er studieaktiv. Er du ikke studieaktiv, mister du retten til at modtage SU. Disse og andre regler kan du også læse om på www.su.dk ved at klikke her.
Transporttilskud
Du kan søge ungdomskort, som giver rabat til transport mellem din bopæl og skolen. Klik her for at gå til www.ungdomskort.dk.
Du skal selv søge. Du logger ind med din MitID. Du skal bruge et digitalt foto af dig selv, som du kan uploade, når du søger.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte kontoret.
Vil du vide mere
Book en samtale med en af vores studievejledere, der kan give dig råd og vejledning om optagelsesproceduren, samt dine muligheder for at komme ind på drømmeuddannelsen.
Bemærk, at du normalt først kan blive optaget hos os, når det er mindst et år siden, at du afsluttede 9. klasse.
HF på 3 år: Bemærk, at det mindst skal være et år siden, at du afsluttede 9. eller 10. klasse.