STX Business

Engelsk A, Samfundsfag A, Erhvervsøkonomi C, Markedskommunikation C

Dig der ikke bare fulgte strømmen

STX-business – En fuld STX på 2 år kombineret med business-fag

For dig, der vil kombinere en STX med HHX-fag, så dine kvalifikationer og muligheder for at læse videre bliver større. Studieretningen er Engelsk A og Samfundsfag A, som kombineres med erhvervsøkonomi og markedskommunikation. Du skal derudover vælge mellem HHX-valgfag som Innovation C og Erhvervsjura C. Begge år er der Business-timer, hvor du får et nyt perspektiv på erhvervslivet og møder folk med erfaring derfra.

 

Du får det bedste af flere verdener

En rigtig STX på et målrettet 2-årigt forløb

Den røde hue, samme faglighed, kompetencer og muligheder som en 3-årig STX

HHX-fag og Business-timer kombineret med STX studieretningen: Engelsk A & Samfundsfag A

Et trygt og hyggeligt studiemiljø med færre elever pr klasse

En SU-berettiget uddannelse

Søg optagelse 

Mere om STX-Business på Gentofte Gymnasium

Du får den bedste af to verdener: En rigtig STX med engelsk og samfundsfag i studieretningen. Samtidig får du fag som erhvervsøkonomi, markedskommunikation samt enten innovation eller erhvervsjura.

Hver anden uge er der Business-timer, hvor du vil møde folk fra erhvervslivet, iværksættere eller andre med viden om Business-verdenen. Business-timerne er inddelt i temaer som Human Ressources, Internationalt arbejde, Iværksætteri og Grøn omstilling. I de forskellige forløb får du virkeligheden ind i klasselokalet, du får indblik i coaching, hører om arbejdsrelateret stress, lærer at skrive en god, kvalificeret ansøgning, kommer på virksomhedsbesøg og meget, meget mere.

Med en STX-Business får du en stærk baggrund i samfundsforhold og business med muligheder for at udvikle dit engelsk skriftligt og mundtligt.

STX-Business giver dig adgang til langt de fleste uddannelser på CBS. Men du kan stadig vælge en helt anden vej, for du har også en helt almindelig STX.

Afsætning og markedskommunikation er obligatoriske fag, mens du skal vælge mellem udbudte HHX-fag som erhvervsjura eller innovation som valgfag.

Hvordan kan det hele lade sig gøre på kun to år?

2-årig STX er en mulighed, der har eksisteret i mange år. Det kan lade sig gøre, fordi du har lidt færre fag end i det almindelige gymnasium. Det er et målrettet forløb med adgang til de samme videregående uddannelser som en 3-årig STX eller HHX. Der skal være gået et år efter 9.klasse, før du kan blive optaget på en 2-årig STX.

Vil du vide mere

Book en samtale med en af vores studievejledere, der kan give dig råd og vejledning om optagelsesproceduren, samt dine muligheder for at komme ind på drømmeuddannelsen.

Bemærk, at du normalt først kan blive optaget hos os, når det er mindst et år siden, at du afsluttede 9. klasse.

HF på 3 år: Bemærk, at det mindst skal være et år siden, at du afsluttede 9. eller 10. klasse.