Få en 2 årig STX

Human science & politics

Human Science & Politics: Engelsk A og Samfundsfag A

Denne studieretning er til dig, der er interesseret i sprog og kommunikation og ønsker at styrke din viden om samfundsstrukturer og kulturer i en global verden.

Du kommer til at arbejde med teori og praksis og få en forståelse af individet i forhold til fællesskabet, samt en bevidsthed om, at identitet skabes gennem kulturhistoriske processer.

I engelsk vil der være fokus på særligt amerikanske og engelske samfundsmæssige forhold, og du vil markant udvikle dine sproglige kompetencer både mundtligt og skriftligt, samt forbedre dine analytiske evner.

Studieretningen opfylder de specifikke adgangskrav på størstedelen af de mellemlange videregående uddannelser. På de lange videregående uddannelser opfylder den adgangskravene på de fleste fag inden for humaniora og kravene på samfundsvidenskaberne. Den kvalificerer dog ikke til længerevarende naturvidenskabelige uddannelser som fx ingeniøruddannelser.

Ud over studieretning skal du ved tilmeldingen vælge 2. fremmedsprog. Andre valgfag vælges senere.

Søg optagelse 

Vil du vide mere

Book en samtale med en af vores studievejledere, der kan give dig råd og vejledning om optagelsesproceduren, samt dine muligheder for at komme ind på drømmeuddannelsen.

Bemærk, at du normalt først kan blive optaget hos os, når det er mindst et år siden, at du afsluttede 9. klasse.

HF på 3 år: Bemærk, at det mindst skal være et år siden, at du afsluttede 9. eller 10. klasse.